San Francisco til LA på PCH 1

Vi har noget med SF, eller SF har noget med os. Vi ankommer i dejligt vejr, og så bliver det overskyet, tåget, med blæst, og så er det koldt. Når vi forlader SF, så skinner solen, og det er fint vejr. Sådan var det sidste år, og sådan var det så også denne gang.

Det har nu ikke gjort oplevelserne dårligere af den grund.

Vi skulle retur mod LA, og kørte ud til Highway One, som følger kysten hele vejen.

Det vil sige næsten – da den HWY 1 har det med at føre én tilbage på motorvej, og andre steder man ikke lige havde regnet med. Det har dog gjort, at vi på vejen mod LA har set rigtig mange små byer, og kørt gennem de mest forskellige landskaber man kan forestille sig.

I år var der ikke så tåget langs kysten som sidste år, så vi kunne rigtig nyde udsigten. Vores første stop var Monterey, et tidligere fiskerleje, eller en fiskeri-by, om man vil, lidt Gilleleje-agtigt. Til forskel er, at der i denne by har været flere fabrikker, som fremstillede konserves-dåser til fisken, primært sardiner. De fabrikker har man renoveret, og der er nu butikker og lign. det er et rigtigt hyggeligt sted. Hele området omkring Monterey, herunder Camel By the Sea og lign. hører til området kaldet Peninsula. Her bor så nogle af de rigtigt meget velhavende mennesker, bl.a. Oprah Winfrey, samt Clint Eastwood. Vi har altså stadig ikke set nogen kendte eller andet der muligvis kunne være noget.

Vi overnattede i byen, på et Motel kaldet Otter Inn, ikke specielt dyrt, det lå i anden række til vandet. Vi fik set nogle oddere, da vi gik ned til havnen, og muligvis en delfin, lidt længere ude.

Efter 1 overnatning kørte vi videre ud af HWY 1, og efter nogle timers kørsel, gjorde vi holdt ved en bugt, hvor søelefanter kommer hvert år, fra Alaska, for at hvile sig, inden de svømmer retur. Og de laver ikke noget som helst, udover at ligge ved vandkanten og slapper helt af. Vi fik at vide af nogle guider på stedet, at det primært var unge søelefanter, og derfor er deres karakteristiske næse ikke vokset helt ud.

Da vi sidste år kørte rundt havde vi en punktering midt i Death Valley, og det var desværre “lille-mor” hér, som kørte. Jeg havde derfor besluttet at jeg ikke ville kører bilen i år, så vi måske kunne undgå uheld….Men jeg endte dog med at køre nogle timer alligevel, så Bo også kunne nå at nyde udsigten og turen langs kysten – og helt uden uheld (puhhaaa- havde ikke orket at skulle høre for det i et helt år-igen).

På vejen mod LA kunne vi se røg- det brænder lidt nord for LA, og har gjort det i over 1 uge, man er dog ved at have kontrol over de fleste af brandene (ja- der er altså flere end end skovbrand igang, og ilden har haft spredt sig, pga. vejrforholdene, som jo er lidt underlige herovre). Vi er dog ikke berørt af brand eller røg her i Sherman Oaks, hos Kit og Syl, som vi nu er kommet tilbage til.

Idag har vi så taget en lille slapper, og har brugt det meste af dagen ved stranden i Santa Monica. Vi har fået slentret ud af strand-promenaden, som er meget lang, og spist god frokost hos Joe´s på Main street (jeg fik stegt lever- jums..det var godt) og så fik vi gået lidt mere.

Vi har set solen gå ned bag bjergene bag ved Malibu, og oplevet den leben der er om aftenen ved  vandet, det var så fedt. Nu er vi ved at planlægge sidste uge i staterne, der skal jo ses både det ene og det andet, så jeg er helt træt ved tanken om alt det man gerne vil nå….jeg troede det var ferie det hér!!

Og så lige til det med billederne, som efterlyses af jer – vi ved det godt, og det er på vej, bedre sent end aldrig, ikke sandt?

Universal Studio

Universal Studio. Det ligger næsten lige om hjørnet fra Kit og Syl – dette skal ses i erindringen om at afstandene herovre er i en noget anden skala. Så det betyder reelt, at man lige skal køre i ca. 20 min. men så er man der også. Det er en helt lille by, i byen.

Vores forventning til denne tur var ret høje. Rigtig mange fede film er lavet hér, så vi regnede med at se en masse.

Særligt efter rundturen i Warner Brothers, som var en fed tur, så var vi spændte.

Tag Tivoli, lidt af bakken, og ganske sikkert en hel del Disneyland, så er konceptet på plads. Det er dyrt at komme ind, cirka kr. 365,00 danske, men så kan man også komme på forskellige “ture” eller events rundt om i området. Man skal så står i kø til disse.

På trods af krise og lign. så var der rigtig mange mennesker, så nogle steder kunne man få lov at stå i 35 gr. varme og vente på at komme ind.

Vi fik dog gået en almindelig “city-walk”, den koster ikke noget, der ligger en masse shops, med forskellige turist ting/ ting fra de forskellige serier og film. herunder Simpsons, Shrek og andre.

Der var endvidere masser af små spisesteder, som tog overpriser for både mad og drikke. Så en slags tivoli.

Det skal lige nævnes, at man altså ikke får andet for sin entré…vi tog dog en studio-tour, som foregår i bil. Det var nu meget skægt. Vi havde dog håbet, at komme til at se lidt mere baggrunds-stof, men det var desværre en mere underholdende tur, med indbygget jordskælv, haj-angreb og en masse andet i samme dur. Og når man jo ikke lige forventer en sådan tur, så er det svært ikke at være lidt skuffet.

Nu er vi jo lidt mærkelig, så jeg er sikker på, at de fleste vil synes at det ville være hamrende godt – fred være med det. Vi er ved at blive lidt gamle og sære!!!. Vi tog også en 4D tour med Shrek, og det var til gengæld rigtigt godt og virkeligt morsomt, det kan anbefales.

Og efter næsten 6 timer i den værste hede, så kunne vi tage hjem, og få en slapper, og sige, at nu har vi været dér, og det var alt i alt en fin oplevelse, bare alt for dy

Shopping i Camarillo

Det er Labourday- weekend, og lørdagen stod derfor på shopping tur til Camarillo.

Det er et kæmpe out-let center, ca 40 min. kørsel fra Kit og Syl, vel og mærke uden for myldretiden, ellers havde turen nok taget en times tid.

Camarillo outlet består af ca. 160 butikker, de fleste mærkevare-butikker, og pga. labourday, er der som regel yderligere tilbud, mange steder op til 60 % .

Vi kørte hjemmefra kl. 9.00 lørdag morgen, centret – som er udendørs- åbnede kl. 10.00.

Uden at gå i yderligere detaljer, så skal det her afsløres, at såfremt der er en officiel rekord i hvor mange timer man kan bruge på et område, primært shopping, så må den rekord være slået nu. Vi forlod først Camarillo da de lukkede kl. 21.00, og var hjemme kl. 22.00.

Det var vist ikke så mærkeligt, at vi alle 4 var godt smadret, og meget brugte. Så vi gider bestemt ikke at lave for meget søndag, der skal slappes af.

VIP star-tour i Hollywood

Altså, det skal jo prøves. Nu er man her, og ligesom andre ting, så skal det ligesom afprøves. Derfor tog vi til Hollywood, og købte en Star-tour, i åben minibus. En tur på 2 timer, hvor vores meget glade guide, Liza, tog os via Sunset Boulevard, gennem Holmby Hills, Beverly Hills, Hollywood Hills, og Bel Air – så vi med egne øjne og vores kameraer kunne se, hvem der boede hvor.

Man kan da sige meget om sådanne ture, men det var nu meget sjovt, og vi kan nu sige, at vi har set taget af Tom Cruise’ hus, En del mere af David Beckham’s, samt indgangen til Michael J. hus, hvor der forøvrigt er politi siddende i en bil foran indgangen, hele døgnet rundt.?? Og så blev vi informeret om, at Spellings hus var sat til salg (han var far til mange af de serier, som gennem flere år har kørt på tv) Det koster kun 125 mill. §§, men så er der plads til 100 biler i garagen, 125 værelser, samt et værelse udelukkende til gaveindpakning, hvis man lige står og skal have pakket noget ind.?? Meget besynderlig verden.!!

Vi så en hel del huse, og allerede nu har jeg glemt, hvem der boede hvor, eller havde boet dér, men der er taget billeder, og måske kommer det så tilbage til mig…..???? Så desværre ikke Bruce Willis’ hus (æv).  På Sunset så vi det hus, som Dan Akroyd fik bygget specielt til lues Brothers film. Vi så også den bungalow på Sunset, hvor John Beloushi døde.

I turen indgik også vindues-shopping (som Liza kaldte det) på Rodeo Drive, samt en tur op til Hollywood skiltet på Mount Lee, og da vi har været begge steder, endog meget tæt på, så var det ikke det vi gik mest op i dér.

Vi fik dog oplyst, at det meget berømte skilt på bjerget, blvet opført af en ejendomsmægler tilbage i 1920‘erne, da der kun var landbrugsland i området.

Pga. den voksende filmindustri, så havde alle dem der var berørt af film-industrien brug for at sted at bo, så denne ejendomsmægler satte et mega skilt op, hvor der stod “hollywood-land”, et par år efter at skiltet var sat op, var der et stort jord-skred på bjerget, og bogstaver land, faldt ned….og så var der kun hollywood tilbage – pudsig historie, hva’?

Og så kan vi nu sige, at det har vi så også prøvet.

Da turen var ovre, kørte vi hen til en gammel tog-vogn, midt på Sunset, hvor man efter sigende skulle kunne få dejlige burgere. Så her indtog vi en frokost. her skulle en del “stjerner” ynder at komme forbi og spise en burger eller 2. De smagte nu ret okay.

Herefter kørte vi hjemad, der skulle lige købes lidt ind, og jeg fandt så den berømte “ranch-krydderiblanding”, som jeg skal prøve at lave når jeg engang er hjemme i DK igen-det er da et spændende projekt, ikke sandt.?

Vi har også lige nået et lille dyp i poolen, og sidder nu og overvejer om vi er lidt eller meget sultne…måske skal vi have lidt mad, så vi kan klare en dag til imorgen.