Test

[flowplayer src=”http://bobsite.dk/wp-content/uploads/2018/04/img_4820.mov” ]

test

[evp_embed_video url =”http://bobsite.dk/wp-content/uploads/2018/04/img_0818.mov”evp_embed_video url ]

Uheldig igen

Det er en noget kedelig stime med uheldige oplevelser på cykelbane, i Los Angeles 12. November til et VM, hvor jeg var i rigtig god form og perfekt træning optil, er jeg nede to gange – de hudafskrabninger var lige helet op. Så til dagens parløbs træning rammer uheldet endnu engang slap med 15 sting i ansigtet og 6 på højre knæ der igen fik en tur. Så tænker, at det nok er bedst liiiige at holde en pause med det der cykling.

Venice Beach-Venice Canals

Efter den hårde shopping tur lørdag, så skulle der slappes lidt af. Vi endte dog med at tage til Venice Beach, eller nærmere bestemt , kanalerne som ligger bagved.

Det er det fedeste sted.

Det er et miniVenedig, med forholdsvis smalle kanaler, og huse i alle afskygninger og stil-arter, som ligger helt ned til kanalerne. Det var rigtigt hyggeligt at gå rundt dér.

Der var små broer over kanalerne, som i Venedig, og der lå en del kanoer og små robåde, ved bredden, det vil ikke være et dårligt sted at slå sig ned, og nyde livet.

Vi havde lige et pit-stop nede ved stranden, hvor vi spiste is, og tog en slapper, men vi kiggede på alle de forskellige mennesker, som traver op og ned ( eller er det frem og tilbage) af promenaden (som er megeeeeet laaaang). Herefter gik vi tilbage mod bilen, igennem Venice Canals, pragtfuldt område.

Så var vi ved at være sultne, og kørte til Santa Monica, hvor vi skulle indtage noget mad, på en restaurant/diner/café, Swingers, og her fik vi god mad, og blev indviet i hemmeligheden bag den meget lækre dressing “ranch”, som jeg er vild med.

Den er såmænd lavet af kærnemælk, mayo og en pose dressing-krydderi, som kan købes i supermarkederne – tjaaa, hvor svært kan det være.

Herefter gik turen hjemad, for Kit skulle lave Guacamole, som vi skulle have til vores chips…..det blev så ikke lige til noget – strengt, nu er det anden dag i træk, hun forsøger at sno sig uden om. Mandag skal det være, sidste chance, Kit.!!

Dag 1 Los Angeles

Så er vi vel ankommet til Los Angeles, efter en meget lang tur. Det startede i god stil i lufthavnen, ombord på flyet uden problemer. Og så kom meldingen om at på grund af tåge i London, kunne vi ikke komme afsted til tiden. Vi skulle blive i flyet, og der sad vi så i 1 time, før vi kom afsted. Vi havde heldigvis rigtig god tid, før vi skulle med næste fly fra Heathrow, så vi tog det roligt. Efter at have fløjet i halvanden time, måtte vi cirkle over Heathrow, på grund af kø. Så tænkte vi, lidt naivt, at så måtte resten da gå som smurt. Men vi skulle da blive klogere. Vi kom ombord på det næste fly til LA, som planlagt, og fik derefter at vide, at der lige var et mindre problem med en container i flyet, som ikke var placeret rigtigt, så dette skulle tjekkes, før vi kunne komme afsted. Så gik der lige halvanden time med det. Og så kunne vi lette. Turen på 11 timer og en slat, gik faktisk rigtigt godt. Det er dog lang tid at sidde, og lave ingenting. Vi havde separate små fjernsyn – dem af os som altså havde en der virkede. Min virkede ikke. Vi var 1 time forsinket, og skulle igennem immigrationen i LA, og dem skal man ikke spøge med. Vi havde fået forkert info i flyet, og manglede derfor at udfylde en seddel. Måtte ud af køen, skrive seddel, gå i kø igen, for at blive flyttet over i en anden kø. Så er det altså hellere ikke sjovt længere. Noget nyt er nu, at man skal have skannet hele sin hånd, og ikke kun en pegefinger og en tommeltot. Det er ikke nemt at lægge sine ganske skæve fingre på en skanner, og fyren som skulle tjekke os, var lettere fortvivlet over resultatet af min skanning. 3 gange måtte vi lave det om, og fordi Bo og mig grinte over det, så tog fyren i immigrationen det også fra den morsomme side. Vi blev tilsidst lukket ind, kunne hente bagagen, og få fat i Kit og Syl, så vi kunne blive afhentet. Så var vi altså også godt møre, kom hjem til Sherman Oaks, fik noget mad, og kl. 20.15 LA -tid lå vi i vores seng. Idag har vi så fået handlet lidt mad-varer, været i Apple-shoppen, foto-shoppen og på Farmers Market i The Grove, hvor vi fik god frokost og limonade (som altså smager så godt- særligt i denne varme). Vi har taget den lidt med ro, sidder lige nu på terrassen, og flipper ud over, at mange små kolibrier, kommer hen og drikker sukkervand som Kit har lavet til dem. De er mindre en 1 m fra os. Der springer egern rundt og spiser nødder som bliver lagt ud til dem. Det er blevet lidt køligt her til aften, og vi kan forøvrigt lugte den brand, som for tiden hærger i området omkring Santa Barbara, som er 140 miles herfra. Så er det snart tid til noget aftensmad, så det må vre alt for nu, (det var vist også en lang smøre).

Dag 2

Efter at have været gået tidligt til ro efter 1. dag i LA, så vågnede vi dag 2, friske og klar til søndagens oplevelser. Vi var ude af døren lidt over kl. 8.00, for at tage til The Aboretum, en form for botanisk have i området omkring Pasadena. Så skulle de store kameraer – og linser frem, så der kunne tages billeder af de forskellige fugle og andre dyr. En stille og rolig dag, hvor vi har taget den med ro, da der stadig er lidt jet-lag i kroppen (og hovedet). Efter frokost gik turen hjemad, via en out-door butik REI, hvor vi (jeg) fandt fede sandaler, lækker taske, og andre seje små-ting. Resten af dagen er gået med afslapning, eftermiddagslur og aftensmad “hjemme”. Og så har vi hele dagen haft ondt af Kit, som skal på arbejde mandag morgen, mens vi andre har fri. Vi har tilbudt at ringe til hendes chef og sige un ikke kommer, men det er hun ikke frisk på.

Las Vegas

Mandag 24. august forlader vi de trygge rammer hos Kit og Syl i LA, og sætter kursen mod Las Vegas Nevada. Vi stopper for at fylde benzin på bilen, og proviant i køleboksen, samt sollotion faktor 30, og salve mod en slem soleksem (man kan altså ikke rigtigt tåle den stærke sol mere).

Vi er på vej til Grand Canyon i Arizona, og har pit stop i Vegas. Ankommer hen ad eftermiddagen mandag. Der er rygende varmt, ca. 45 gr. og så er det ovenkøber køligere end de foregående dage, ifølge vejrudsigterne. Efter at have taget en lille eftermiddagslur, og spist lidt af vores medbragte proviant, var det blevet lidt køligere, og kl. ca. 19.30-tiden gik vi aftentur i Vegas. Det er altså et flippet sted. Alle typer mennesker, som kommer dertil, de fleste sikkert for at spille. Casinoerne var alle fyldt med folk, og så er det ikke engang en weekend vi er dér i. Vi har jo været der før, så vi tøffede lidt rundt, og så på alle de forskellige slags mennesker og hvad de spillede. Det var køligt indenfor i Casinoerne, pga. aircondition.

Og så kan jeg lige tilføje, at såfremt der er nogle som vil se nogen kendte, så skal man tage til Vegas på Fredag, til MGM hotel og Casino, for der holder Jason Priestley (kendt som Brandon fra Beverly Hills 90210) sin 40 års fødselsdag.!!! Var det mon noget.??

Hoover Dam

Tirsdag morgen pakkede vi vores grej og forlod Vegas. Allerede tidligt morgen var det hamrende varmt, godt bilen er udstyret med AC. Vi kørte mod Hoover Dam, som ligger lige mellem Nevada og Arizona. Her stoppede vi, og det var om muligt endnu varmere end i Vegas. Vi tog en rundtur, for at se selve maskineriet, under selve dæmningen. Det er et imponerende bygningsværk, og vi fik den korte version af selve opførelsen, hvad der var baggrunden for dæmningen, og så den meget interessante information, at det ikke har kostet, og stadig ikke koster den amerikanske skatteyder en penny. Det elektricitet som dæmningen producerer, får det hele til at hænge økonomisk sammen-det er altså okay.!!

Efter den tur, blev jeg vist ramt af et hedeslag, havde ikke fået drukket nok, og solen stod højt, så jeg endte med at blive rigtig dårlig, og fik kvalme, og tilsidst en gevaldig migræne. Vi skulle dog videre mod Grand Canyon, så vi fortsatte turen. Gjorde et kort hold, hvor vi fik lidt salat og så på farten igen.

Omkring 18.30 tiden landede vi i Tusayan, hvor Bo har været før, så han havde helt tjek på motellet, 7 lodge Inn…..og kørte lige forbi! fik dog vendt om, og til alt held var der stadig ledige værelser. Fik nøglen, og så gik jeg i seng, med hovedpine og iskold klud på hovedet.

Grand Canyon

Onsdag morgen var jeg klar igen, til gengæld var Bo lidt udmattet, havde ikke rigtigt fået sovet, så vi er da et kønt par på tur ud i verden.

Motellet ligger stort set ved foden af Grand Canyon National Park, så det er lidt dyrere end normalt ude omkring. Men så skal vi altså heller ikke kører ret langt, før vi står og kigger ud over denne massive bjergkæde/kløft.

På trods af Bos dårlige nat, så tog vi hen og fik lidt morgenmad, på et nærliggende (læs -bygningen ved siden af vores motel) motel. Og så skulle vi til det spændende… en tur til et af verdens 7 vidundere, ikke menneskeskabt.

Jeg må her sige, at når man står og kigger udover, så får man sug i maven, hold op, hvor er det spektakulært og enormt stort. Og så er der mange mennesker. det er ikke anbefalelsesværdigt at gå uden for de stier, som er lavet…så alle folk klumper sig jo sammen, de samme steder, hvor der er udkigs-muligheder – forståeligt nok.

Som før nævnt var Bo lidt træt, så vi begyndte at køre tilbage til motellet, så Bo kunne få en lur. Kom lidt på afveje, men fandt så til gengæld et sted, hvor der var skygge, og en flok rov-fugle (vi arbejder på at få disse nærmere identificeret) som svævede ved kanten af kløften, hvor der var mange træer. Vi tror nok, at nogle af de fugle er condorer og andre en art gribbe, men dette skal nok blive opklaret. Vi fik  (mest Bo) taget mange billeder, og andre folk kom til og spurgte hvad vi havde fundet, siden vi nu sad der helt stille, og med kameraet på stativ – et helt set-up, havde vi fået lavet dér.

Efter den oplevelse måtte Bo lige have en lur, men vi er nu så småt på vej derop igen, så vi kan få taget nogle billeder i solnedgangen, med det særlige lys det giver.

Torsdag går turen så videre, nok via Utah, ind i Nevada mod San Fransisco, det bliver lidt af en køretur.

Videre fra Grand Canyon

Efter at have taget en aftentur til kløften, for at filme solnedgangen over området (hvilket var så smukt), så fik vi pakket vores grej, og gjorde os klar til at drage videre torsdag morgen.

Vi har været i tvivl om, hvilken vej vi skulle tage, og havde længe planlagt at køre mod San Fransisco via Utah og Nevada, da der ikke er nogle direkte veje. Vi endte dog med at vi kørte retur mod Vegas, for at tage videre gennem Nevada. Også fordi vores udlejningsbil, ikke var clearet til at køre i Utah, men kun Californien, Nevada og Arizona. Så sådan blev det. Vi tog afsted fra Grand Canyon, og gjorde holdt på vejen retur mod Vegas, i en lille by Williams, hvor der var en gammel jernbanestation, med lokomotiv stående fra den gang i de tidlige dage, hvor transporten foregik med tog. Det var en jernbane, som kørte til og fra Grand Canyon. Det føltes som at træde mange årtier tilbage i tiden. Selve byen havde flere bygninger fra de tidligere tider, med en masse morsomme ting. Vi fik da også købt lidt souvenirs, det hører sig ligesom til. Herefter fandt vi en del af Route 66, som vi kørte ind på, ren nostalgi – ruten gik endvidere gennem et indianer reservat, hvor der var en lille by, hvor der så ud til at være lidt beboet, ellers var der ekstremt øde alle vegne.

Er nu tilbage i Vegas, varmen fortsætter, og det er altså (beklager meget de næste ord) ulideligt. Vi sidder nu på Motel 6, lige ved lufthavnen, og håber at varmen tager lidt af, så vi kan trække vejret. Imorgen er det planen at vi skal videre gennem Nevada, hvor varmen jo ikke bliver mindre af at komme gennem ørken. Vi skulle gerne ramme Lone Pine på et tidspunkt, på vores færd mod San Fransisco.

San Francisco

Tjaaa, som det er sket før, så kan man ikke helt regne med, at de planer vi mente at have lagt, vil blive ført ud i livet. fra Vegas ville vi gennem Nevada, videre til Lone Pine, og så derfra til San Francisco – men sådan blev det altså ikke.

I stedet tog vi turen fra Vegas, tidlig fredag morgen, kørte tilbage i retning mod LA, for at tage et lille sving opad, mod San Francisco. Vi har primært kørt på motorvej, pånær ca. 25 miles, hvor vi var havnet på en lille vej, midt i et meget fladt området, med vandingskanaler på alle sider. Vi har kørt gennem landbrug eller rettere sagt, frugtplantager i alle afskygninger, samt vinmarker. Vi måtte overnatte på motel omkring Leemore/Harding, lille  by midt i det hele. Her til morgen kørte vi så de sidste 185 miles til SF.

Vi havde forudbestilt motelværelse, og nu sidder vi så her, med kig ud til havet, det er aften og det er ret koldt, pga. blæsten, samt let tåge, fordi vi er så tæt på vandet. Golden Gate Brigde ligger ret tæt på.

Vi har fået 2 værelser på et Art Deco motel, bygget i 1937, og holdt ved lige med nænsom hånd. De havde desværre ikke mindre værelser før søndag, så dér får vi et andet værelse. Vi synes altså ikke vi har brug for 3 stk. kæmpesenge, til 2 mennesker. Og så koster det en ret pæn slat penge for at bo hér i forvejen. For 3 overnatninger ialt skal vi af med $ 461, men så bor vi altså også på det ældste motel i byen, bygget samtidig med Golden gate Brigde. Det er meget charmerende. Vi har købt 3 dages transport-billet, så kan vi bruge alle offentlige transportmidler, incl. de berømte cable-cars. Dette har vi allerede været ude og tage i brug, og hold da op, hvor er der mange mennesker i byen i denne weekend.

Vi håber lidt, at der kommer lidt mere plads omkring når vi når til mandag, så vi kan tag os tid til at tjekke butikker og andet spændende.

udover at det er koldt om aftenen, så har vejret været ok her, ifølge Chester, som receptionisten her på motellet hedder. De har lovet lidt tåge søndag, men dette skulle forsvinde over middag, og så skulle det blive omkring 25-26 grader, og det er da helt ok. Lige nu er det over 40 grader i Sherman Oaks, hos Kit og Syl. De er så i Vegas i denne weekend, hvor der til gengæld er næsten 50 grader…puuuhhaaa. Takket være de sidste dages køren i bil, uden rigtig at stoppe på vejen, så er min soleksem faldet lidt ned, og det går bedre.

San Francisco til LA på PCH 1

Vi har noget med SF, eller SF har noget med os. Vi ankommer i dejligt vejr, og så bliver det overskyet, tåget, med blæst, og så er det koldt. Når vi forlader SF, så skinner solen, og det er fint vejr. Sådan var det sidste år, og sådan var det så også denne gang.

Det har nu ikke gjort oplevelserne dårligere af den grund.

Vi skulle retur mod LA, og kørte ud til Highway One, som følger kysten hele vejen.

Det vil sige næsten – da den HWY 1 har det med at føre én tilbage på motorvej, og andre steder man ikke lige havde regnet med. Det har dog gjort, at vi på vejen mod LA har set rigtig mange små byer, og kørt gennem de mest forskellige landskaber man kan forestille sig.

I år var der ikke så tåget langs kysten som sidste år, så vi kunne rigtig nyde udsigten. Vores første stop var Monterey, et tidligere fiskerleje, eller en fiskeri-by, om man vil, lidt Gilleleje-agtigt. Til forskel er, at der i denne by har været flere fabrikker, som fremstillede konserves-dåser til fisken, primært sardiner. De fabrikker har man renoveret, og der er nu butikker og lign. det er et rigtigt hyggeligt sted. Hele området omkring Monterey, herunder Camel By the Sea og lign. hører til området kaldet Peninsula. Her bor så nogle af de rigtigt meget velhavende mennesker, bl.a. Oprah Winfrey, samt Clint Eastwood. Vi har altså stadig ikke set nogen kendte eller andet der muligvis kunne være noget.

Vi overnattede i byen, på et Motel kaldet Otter Inn, ikke specielt dyrt, det lå i anden række til vandet. Vi fik set nogle oddere, da vi gik ned til havnen, og muligvis en delfin, lidt længere ude.

Efter 1 overnatning kørte vi videre ud af HWY 1, og efter nogle timers kørsel, gjorde vi holdt ved en bugt, hvor søelefanter kommer hvert år, fra Alaska, for at hvile sig, inden de svømmer retur. Og de laver ikke noget som helst, udover at ligge ved vandkanten og slapper helt af. Vi fik at vide af nogle guider på stedet, at det primært var unge søelefanter, og derfor er deres karakteristiske næse ikke vokset helt ud.

Da vi sidste år kørte rundt havde vi en punktering midt i Death Valley, og det var desværre “lille-mor” hér, som kørte. Jeg havde derfor besluttet at jeg ikke ville kører bilen i år, så vi måske kunne undgå uheld….Men jeg endte dog med at køre nogle timer alligevel, så Bo også kunne nå at nyde udsigten og turen langs kysten – og helt uden uheld (puhhaaa- havde ikke orket at skulle høre for det i et helt år-igen).

På vejen mod LA kunne vi se røg- det brænder lidt nord for LA, og har gjort det i over 1 uge, man er dog ved at have kontrol over de fleste af brandene (ja- der er altså flere end end skovbrand igang, og ilden har haft spredt sig, pga. vejrforholdene, som jo er lidt underlige herovre). Vi er dog ikke berørt af brand eller røg her i Sherman Oaks, hos Kit og Syl, som vi nu er kommet tilbage til.

Idag har vi så taget en lille slapper, og har brugt det meste af dagen ved stranden i Santa Monica. Vi har fået slentret ud af strand-promenaden, som er meget lang, og spist god frokost hos Joe´s på Main street (jeg fik stegt lever- jums..det var godt) og så fik vi gået lidt mere.

Vi har set solen gå ned bag bjergene bag ved Malibu, og oplevet den leben der er om aftenen ved  vandet, det var så fedt. Nu er vi ved at planlægge sidste uge i staterne, der skal jo ses både det ene og det andet, så jeg er helt træt ved tanken om alt det man gerne vil nå….jeg troede det var ferie det hér!!

Og så lige til det med billederne, som efterlyses af jer – vi ved det godt, og det er på vej, bedre sent end aldrig, ikke sandt?