San Francisco til LA på PCH 1

Vi har noget med SF, eller SF har noget med os. Vi ankommer i dejligt vejr, og så bliver det overskyet, tåget, med blæst, og så er det koldt. Når vi forlader SF, så skinner solen, og det er fint vejr. Sådan var det sidste år, og sådan var det så også denne gang.

Det har nu ikke gjort oplevelserne dårligere af den grund.

Vi skulle retur mod LA, og kørte ud til Highway One, som følger kysten hele vejen.

Det vil sige næsten – da den HWY 1 har det med at føre én tilbage på motorvej, og andre steder man ikke lige havde regnet med. Det har dog gjort, at vi på vejen mod LA har set rigtig mange små byer, og kørt gennem de mest forskellige landskaber man kan forestille sig.

I år var der ikke så tåget langs kysten som sidste år, så vi kunne rigtig nyde udsigten. Vores første stop var Monterey, et tidligere fiskerleje, eller en fiskeri-by, om man vil, lidt Gilleleje-agtigt. Til forskel er, at der i denne by har været flere fabrikker, som fremstillede konserves-dåser til fisken, primært sardiner. De fabrikker har man renoveret, og der er nu butikker og lign. det er et rigtigt hyggeligt sted. Hele området omkring Monterey, herunder Camel By the Sea og lign. hører til området kaldet Peninsula. Her bor så nogle af de rigtigt meget velhavende mennesker, bl.a. Oprah Winfrey, samt Clint Eastwood. Vi har altså stadig ikke set nogen kendte eller andet der muligvis kunne være noget.

Vi overnattede i byen, på et Motel kaldet Otter Inn, ikke specielt dyrt, det lå i anden række til vandet. Vi fik set nogle oddere, da vi gik ned til havnen, og muligvis en delfin, lidt længere ude.

Efter 1 overnatning kørte vi videre ud af HWY 1, og efter nogle timers kørsel, gjorde vi holdt ved en bugt, hvor søelefanter kommer hvert år, fra Alaska, for at hvile sig, inden de svømmer retur. Og de laver ikke noget som helst, udover at ligge ved vandkanten og slapper helt af. Vi fik at vide af nogle guider på stedet, at det primært var unge søelefanter, og derfor er deres karakteristiske næse ikke vokset helt ud.

Da vi sidste år kørte rundt havde vi en punktering midt i Death Valley, og det var desværre “lille-mor” hér, som kørte. Jeg havde derfor besluttet at jeg ikke ville kører bilen i år, så vi måske kunne undgå uheld….Men jeg endte dog med at køre nogle timer alligevel, så Bo også kunne nå at nyde udsigten og turen langs kysten – og helt uden uheld (puhhaaa- havde ikke orket at skulle høre for det i et helt år-igen).

På vejen mod LA kunne vi se røg- det brænder lidt nord for LA, og har gjort det i over 1 uge, man er dog ved at have kontrol over de fleste af brandene (ja- der er altså flere end end skovbrand igang, og ilden har haft spredt sig, pga. vejrforholdene, som jo er lidt underlige herovre). Vi er dog ikke berørt af brand eller røg her i Sherman Oaks, hos Kit og Syl, som vi nu er kommet tilbage til.

Idag har vi så taget en lille slapper, og har brugt det meste af dagen ved stranden i Santa Monica. Vi har fået slentret ud af strand-promenaden, som er meget lang, og spist god frokost hos Joe´s på Main street (jeg fik stegt lever- jums..det var godt) og så fik vi gået lidt mere.

Vi har set solen gå ned bag bjergene bag ved Malibu, og oplevet den leben der er om aftenen ved  vandet, det var så fedt. Nu er vi ved at planlægge sidste uge i staterne, der skal jo ses både det ene og det andet, så jeg er helt træt ved tanken om alt det man gerne vil nå….jeg troede det var ferie det hér!!

Og så lige til det med billederne, som efterlyses af jer – vi ved det godt, og det er på vej, bedre sent end aldrig, ikke sandt?